Salme 17

1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.

Dawutning duasi: — Heqqaniy telepni angla, i Perwerdigar, méning nidayimgha köngül qoyghin; Méning duayimgha qulaq salghin, U yalghanchi lewlerdin chiqqan emes.

2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.

Huzurungdin hökümüm chiqirilghay! Közüng néme durus ikenlikini perq etkey!

3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.

Sen méning qelbimni sinighansen, Sen kéchidimu manga yéqinliship közetting; Sen méni tawlap közüngdin kechürdingsen, Méningdin héchbir sewenlik tapalmiding; Könglümde: Aghzim itaetsizlik qilmisun! — dep niyet qildim.

4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.

Adem balilirining hayattiki ishlirida, Lewliringdin chiqqan sözler bilen zorawanlarning yolliridin özümni néri qildim.

5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.

Méning qedemlirim yolliringdin chiqmighan, Putlirim téyilip ketmigen.

6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!

Men Sanga iltija qildim, Chünki tileklirimni ijabet qilisen, i Tengrim; Manga qulaq salghin, Sözlirimni anglighin.

7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

I, Özüngge tayan’ghanlarni qarshi chiqquchilardin ong qolung bilen Qutquzghuchi, Karametliringni körsitip, özgermes muhebbitingni ayan qilghaysen!

8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

Méni köz qarichuqungdek saqlighaysen; Qanatliring sayiside méni yoshurghaysen;

9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.

Méni bulimaqchi bolghan rezil ademlerdin, Méni qorshiwalghan esheddiy küshendilirimdin yoshurghin;

10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.

Ularning baghrini may qaplap, qétip ketken; Ularning éghizliri tekebburlarche sözleydu;

11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.

Ular yolimizni toriwélip, Bizni yerge urushqa közini alaytip,

12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.

Oljigha ach közlük bilen tikilgen shirdek, Yoshurun jaylarda marap yüridighan yash shirdektur.

13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,

Ornungdin turghaysen, i Perwerdigar, Uning yolini tosup, yer bilen yeksan qilghaysen, Jénimni rezil ademdin qutquzghin, qiliching bilen;

14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.

[Méni] Öz qolung bilen kishilerdin, Yeni mushu dewrdiki kishilerdin qutquzghin; Ularning nésiwisi bolsa mushu dunyadiladur; Sen ularning qarnini németliring bilen toldurisen; Ularning köngli perzentliri bilen qandi, Balilirigha bayliqlirini qalduridu.

15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.

Men bolsam, heqqaniyliqta yüzüngge qarighuchi bolimen; Oyghan’ghinimda, Séning didaringdin söyünimen!