Salme 17

1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.

Oración de David. Oye, oh SEÑOR, justicia; está atento a mi clamor; escucha mi oración hecha sin labios de engaño.

2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.

De delante de tu rostro salga mi juicio; vean tus ojos la rectitud.

3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.

Tú has probado mi corazón, me has visitado de noche; me has refinado, y nada inicuo hallaste; lo que pensé, no pasó mi boca.

4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.

Para las obras humanas, por la palabra de tus labios yo observé los caminos del violento.

5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.

Sustenta mis pasos en tus caminos, para que mis pies no resbalen.

6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!

Yo te he invocado, por cuanto tú me oyes, oh Dios: Inclina a mí tu oído, escucha mi palabra.

7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

Haz maravillosas tus misericordias, salvador de los que en ti confían, de los que se levantan contra tu diestra.

8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

Guárdame como lo negro de la niña del ojo, escóndeme con la sombra de tus alas.

9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.

De delante de los malos que me oprimieron, de mis enemigos que me cercan por la vida.

10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.

Cerrados están con su grosura; con su boca hablan soberbiamente.

11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.

Nuestros pasos nos han cercado ahora; puestos tienen sus ojos para echarnos por tierra.

12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.

Parecen al león que desea hacer presa, y al leoncillo que está escondido.

13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,

Levántate, oh SEÑOR; prevén su encuentro, póstrale; libra mi alma del malo con tu espada;

14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.

de los hombres con tu mano, oh SEÑOR, de los hombres de mundo, cuya parte es en esta vida, y cuyo vientre está lleno de tu despensa: sacian a sus hijos, y dejan el resto a su familia.

15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.

Yo en justicia veré tu rostro; seré saciado cuando despertaré a tu semejanza.