Salme 17

1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.

Oye, oh Yavé, una causa justa, atiende mi clamor. Escucha mi oración hecha con labios sin engaño.

2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.

De tu Presencia proceda mi defensa. Vean tus ojos la rectitud.

3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.

Tú probaste mi corazón. Me visitaste de noche, Me pasaste por el crisol y nada [inicuo] hallaste. Resolví que mi boca no cometa transgresión.

4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.

En cuanto a las obras humanas, Con la Palabra de tus labios Me guardé de las sendas del violento.

5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.

Mis pasos se mantuvieron en tus caminos. Mis pies no resbalarán.

6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!

Oh ʼElohim, yo te invocaré, Y Tú me responderás. Inclina tu oído hacia mí y escucha mis palabras.

7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

¡Haz tus misericordias maravillosas! Tú eres Quien salvas a quienes se refugian a tu mano derecha, De los que se levantan contra ellos.

8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

Guárdame como a la pupila de tus ojos, Escóndeme bajo la sombra de tus alas

9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.

De la presencia de los perversos que me oprimen, De los enemigos mortales que me rodean.

10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.

Protegidos están en su prosperidad. Con su boca hablan arrogancias.

11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.

Ahora cercaron nuestros pasos. Fijan su mirada en echarnos a tierra,

12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.

Como león ansioso de desgarrar su presa, Como cachorro de león agazapado en su cueva.

13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,

¡Levántate, oh Yavé! ¡Hazle frente! Haz que sea derribado. Con tu espada libra mi alma del inicuo,

14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.

Y con tu mano, oh Yavé, de los hombres del mundo, Cuya porción está en esta vida, Cuyo vientre Tú llenas con tus tesoros. ¡Sean saciados, pues, sus hijos, Y dejen las migajas a sus nietos!

15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.

Yo veré tu rostro en justicia, Estaré satisfecho cuando despierte a tu semejanza.