Salme 17
1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.
oratio David exaudi Domine iustitiam meam intende deprecationem meam auribus percipe orationem meam non in labiis dolosis
2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.
de vultu tuo iudicium meum prodeat oculi tui videant aequitates
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.
probasti cor meum visitasti nocte igne me examinasti et non est inventa in me iniquitas
4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.
ut non loquatur os meum opera hominum propter verba labiorum tuorum ego custodivi vias duras
5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.
perfice gressus meos in semitis tuis ut non moveantur vestigia mea
6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!
ego clamavi quoniam exaudisti me Deus inclina aurem tuam mihi et exaudi verba mea
7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.
mirifica misericordias tuas qui salvos facis sperantes in te
8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge
a resistentibus dexterae tuae custodi me ut pupillam oculi sub umbra alarum tuarum proteges me
9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.
a facie impiorum qui me adflixerunt inimici mei animam meam circumdederunt super me;
10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
adipem suum concluserunt os eorum locutum est superbia
11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
proicientes me nunc circumdederunt me oculos suos statuerunt declinare in terram
12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
susceperunt me sicut leo paratus ad praedam et sicut catulus leonis habitans in abditis
13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
exsurge Domine praeveni eum et subplanta eum eripe animam meam ab impio frameam tuam
14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
ab inimicis manus tuae Domine a paucis de terra divide eos in vita eorum de absconditis tuis adimpletus est venter eorum saturati sunt filiis et dimiserunt reliquias suas parvulis suis
15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.
ego autem in iustitia apparebo conspectui tuo satiabor cum apparuerit gloria tua
