Salme 17

1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.

Addu’a ce ta Dawuda. Ka ji, ya Ubangiji, roƙona na adalci; ka saurari kukata. Ka kasa kunne ga addu’ata, ba ta fitowa daga leɓuna masu ƙarya.

2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.

Bari fiffitawata tă zo daga gare ka; bari idanunka su ga abin da yake daidai.

3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.

Ko ka duba zuciyata, ka kuma bincike ni da dare, ko ka gwada ni, ba za ka sami kome ba; na yanke shawara cewa bakina ba zai yi zunubi ba.

4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.

Game da ayyukan mutane kuwa, ta wurin maganar leɓunanka na kiyaye kaina daga hanyoyin tashin hankali.

5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.

Sawuna sun kama hanyoyinka ƙafafu kuwa ba za su yi santsi ba.

6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!

Na kira gare ka, ya Allah, gama za ka amsa mini; ka kasa kunne ka kuma ji addu’ata.

7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

Ka nuna mini girmar ƙaunarka mai banmamaki, kai da kake ceton waɗanda suke neman mafaka daga abokan gābansu da hannunka na dama.

8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

Ka kiyaye ni yadda ake kiyaye ido; ka ɓoye ni cikin inuwar fikafikanka

9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.

daga mugaye waɗanda suke kai mini hari, daga abokan gāba masu mutuwa waɗanda suka kewaye ni.

10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.

Sun rufe zukatansu marar tausayi, da bakunansu suna magana da fariya.

11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.

Sun sa mini ido, yanzu sun kewaye ni, a shirye suke, su jefa ni a ƙasa.

12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.

Suna kama da zaki mai yunwan abinci, kamar babban zaki mai fako a maɓuya.

13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,

Ka tashi, ya Ubangiji, ka yi arangama da su, ka durƙusar da su; ka cece ni daga mugaye ta wurin takobinka.

14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.

Ya Ubangiji, da hannunka ka cece ni daga irin mutanen nan, daga mutanen duniyan nan waɗanda ladarsu yana a wannan rayuwa ne. Kakan cika yunwan waɗanda kake so;’ya’yansu suna da isashe suna kuma ajiyar wadata wa’ya’yansu.

15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.

Amma ni, cikin adalci zan ga fuskarka; sa’ad da na farka, zan gamsu da ganin kamanninka.