Salme 17
1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.
A Prayer of David. Hear, O Jehovah, righteousness, attend my cry, Give ear [to] my prayer, without lips of deceit.
2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.
From before thee my judgment doth go out; Thine eyes do see uprightly.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.
Thou hast proved my heart, Thou hast inspected by night, Thou hast tried me, Thou findest nothing; My thoughts pass not over my mouth.
4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.
As to doings of man, Through a word of Thy lips I have observed The paths of a destroyer;
5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.
To uphold my goings in Thy paths, My steps have not slidden.
6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!
I — I called Thee, for Thou dost answer me, O God, incline Thine ear to me, hear my speech.
7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.
Separate wonderfully Thy kindness, O Saviour of the confiding, By Thy right hand, from withstanders.
8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge
Keep me as the apple, the daughter of the eye; In shadow of Thy wings thou dost hide me.
9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.
From the face of the wicked who spoiled me. Mine enemies in soul go round against me.
10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
Their fat they have closed up, Their mouths have spoken with pride:
11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
'Our steps now have compassed [him];' Their eyes they set to turn aside in the land.
12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
His likeness as a lion desirous to tear, As a young lion dwelling in secret places.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
Arise, O Jehovah, go before his face, Cause him to bend. Deliver my soul from the wicked, Thy sword,
14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
From men, Thy hand, O Jehovah, From men of the world, their portion [is] in life, And [with] Thy hidden things Thou fillest their belly, They are satisfied [with] sons; And have left their abundance to their sucklings.
15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.
I — in righteousness, I see Thy face; I am satisfied, in awaking, [with] Thy form!
