Salme 17
1 En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.
A prayer of David. Listen, O Lord, to my innocence; attend to my piercing cry. Give heed to my prayer out of lips unfeigned.
2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.
Let my vindication come from you, your eyes see the truth.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.
When you test my heart when you visit at night, and assay me like silver – you can find no evil. I am determined that my mouth should not lie.
4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.
I gave earnest heed to the words of your lips.
5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.
My steps have held fast to the paths of your precepts and in your tracks have my feet never stumbled.
6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!
So I call you, O God, with assurance of answer; bend down your ear to me, hear what I say.
7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.
Show your marvelous love, you who save from enemies those who take refuge at your right hand.
8 Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge
Keep me as the apple of the eye, hide me in the shelter of your wings.
9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.
From wicked people who do me violence, from deadly foes who crowd around me.
10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
They have closed their hearts to pity, the words of their mouths are haughty.
11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
Now they dog us at every step, keenly watching, to hurl us to the ground,
12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
like a lion, longing to tear, like a young lion, lurking in secret.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
Arise, Lord, face them and fell them. By your sword set me free from the wicked,
14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
by your hand, O Lord, from those – whose portion of life is but of this world. But let your treasured ones have food in plenty may their children be full and their children satisfied.
15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.
In my innocence I will see your face, awake I am filled with a vision of you.
