< Salme 16 >
1 Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.
Ein Weihegesang, von David. - Beacht mich, Herr, wie ich bei Dir mich berge! -
2 Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
Ich spreche zu dem Herrn: "Du Herr! Du bist mein Glück; nichts geht mir über Dich."
3 i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
Die Heiligtümer, die im Land, die wundervollen, sind meine ganze Freude.
4 Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
Die mehren ihre Schmerzen, die einem anderen zueilen. Ich nehme nimmer teil an ihren Blutspenden und bringe nicht auf meine Lippen ihre Namen.
5 Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.
Der Herr ist ja mein Anteil und mein Becher. - Du wirfst mein Los. -
6 Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
Die Lose sind für mich aufs Lieblichste gefallen; der Erbanteil gefällt mir über alle Maßen.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.
Den Herren preise ich, der mich berät, und auch die Nächte, da mich mein Gewissen mahnte.
8 Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.
Ich stelle stets vor mich den Herrn; ich wanke nicht, wenn er zu meiner Rechten steht. -
9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.
Drob freue sich mein Herz und juble mein Gemüt! Und sicher ruht mein Leib.
10 Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. (Sheol )
Du läßt nicht meine Seele in der Unterwelt, und Deinen Frommen läßt Du nicht Verwesung spüren. (Sheol )
11 Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.
Du tust mir kund des Lebens Pfad zur Fülle jener Freuden, die bei Dir nur sind, zu ewigen Wonnen, die in Deiner Rechten.