Salme 16
1 Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.
En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
2 Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3 i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
4 Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5 Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.
HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
6 Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.
Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8 Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.
Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.
Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
10 Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. (Sheol h7585)
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol h7585)
11 Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.
Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
