Salme 147

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Hemdusana! Yahni medhiyilenglar! Berheq, bundaq qilish shérindur; Xudayimizni küylenglar! Medhiye oqush insan’gha yarishidu.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

Perwerdigar Yérusalémni bina qilmaqta; Israilning sürgün qilin’ghanlirini U yighip kélidu;

3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

U köngli sunuqlarni dawalaydu; Ularning yarilirini tangidu.

4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

U yultuzlarning sanini sanaydu; Ularning hemmisige bir-birlep isim qoyidu.

5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

Ulughdur Rebbimiz, zor qudretliktur; Uning chüshinishi cheksizdur.

6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Perwerdigar yawash möminlerni yölep kötüridu; Rezillerni yergiche töwen qilidu.

7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

Perwerdigargha teshekkürler bilen naxsha éytinglar; Küylerni chiltargha tengshep éytinglar!

8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

U asmanni bulutlar bilen qaplitidu, Zémin’gha yamghurni békitidu, Taghlarda ot-chöplerni östüridu;

9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

Mallargha ozuq, Tagh qaghisining chüjiliri zarlighanda, ulargha ozuq béridu;

10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

At küchidin U zoq almaydu; Ademning chebdes putlirini xursenlik dep bilmeydu;

11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Perwerdigar belki Özidin eyminidighanlarni, Özining özgermes muhebbitige ümid baghlighanlarni xursenlik dep bilidu.

12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

Perwerdigarni maxtanglar, i Yérusalém; Xudayingni medhiyile, i Zion.

13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

Chünki U derwaziliringning taqaqlirini mehkem qilidu; Séningde turuwatqan perzentliringge bext-beriket berdi.

14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

U chet-chégraliringda aram-tinchliq yürgüzidu, Séni bughdayning ésili bilen qanaetlendüridu.

15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

U Öz emr-bésharetlirini yer yüzige ewetidu; Uning söz-kalami intayin téz yügüridu.

16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

U aq qarni yungdek béridu, Qirawni küllerdek tarqitidu.

17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

Uning muzini nan uwaqliridek qilip parchiliwétidu; Uning soghuqi aldida kim turalisun?

18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

U sözini ewetip, ularni éritidu; Uning shamilini chiqirip, sularni aqquzidu.

19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

U Öz söz-kalamini Yaqupqa, Belgilimilirini hem hökümlirini Israilgha ayan qilidu;

20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

U bashqa héchbir elge mundaq muamile qilmighandur; Uning hökümlirini bolsa, ular bilip baqqan emes. Hemdusana!