Salme 147

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Monkamfo Awurade. Ɛyɛ sɛ wɔto ayɛyie dwom ma yɛn Onyankopɔn, ɛyɛ fɛ na ɛfata sɛ wɔkamfo no!

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

Awurade kyekyere Yerusalem; Ɔboaboa Israel nnommumfoɔ ano.

3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Ɔsa wɔn a wɔn akoma abotoɔ yadeɛ na ɔkyekyere wɔn akuro.

4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

Ɔnim nsoromma no dodoɔ na ɔde obiara din frɛ no.

5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛseɛ; yɛrente nʼase nwie.

6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Awurade wowa ahobrɛasefoɔ na ɔtoto amumuyɛfoɔ hwe fam.

7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

Monto aseda nnwom mma Awurade. Momfa sankuo nto dwom mma yɛn Onyankopɔn.

8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

Ɔde omununkum kata ɔsoro ani; ɔde osutɔ ma asase ma ɛserɛ nyini wɔ nkokoɔ so.

9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

Ɔma anantwie aduane na sɛ anene mma su a, ɔma wɔn aduane.

10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.

11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wɔsuro no, wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔeɛ a ɛnsa da no so no.

12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

Momma Awurade so, Ao Yerusalem; kamfo wo Onyankopɔn, Ao Sion,

13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

ɔma wʼapono akyi adaban yɛ den na ɔhyira wo nkurɔfoɔ a wɔte wo mu.

14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

Ɔma wʼahyeɛ so dwo na ɔde ayuo amapa ma wo.

15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

Ɔsoma nʼahyɛdeɛ kɔ asase so; nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.

16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

Ɔtrɛ sukyerɛmma mu sɛ odwan ho nwi, na ɔpete obosuo nsukyeneeɛ sɛ nsõ.

17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

Ɔtoto asukɔtweaa gu fam sɛ mmosea. Hwan na ɔbɛtumi agyina nʼawɔ denden no ano?

18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnane no; ɔhwanyane ne mframa, na nsuo tene.

19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob, ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.

20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

Ɔnyɛɛ yei mmaa aman foforɔ biara; wɔnnim ne mmara. Monkamfo Awurade!