< Salme 147 >

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Hvalite Gospoda, kajti dobro je peti hvalnice našemu Bogu, kajti to je prijetno in hvala je ljubka.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Gospod je zgradil Jeruzalem; skupaj zbira Izraelove pregnance.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Ozdravlja potrte v srcu in povezuje njihove rane.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Šteje število zvezd, vse jih kliče po njihovih imenih.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Velik je naš Gospod in zelo močan, njegovo razumevanje je neskončno.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Gospod dviguje krotke; zlobne podira k tlom.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Pojte Gospodu z zahvaljevanjem, našemu Bogu pojte hvalo na harfo,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
ki nebo pokriva z oblaki, ki za zemljo pripravlja dež, ki daje travi, da raste po gorah.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
On daje živali njeno hrano in mladim krokarjem, ki kličejo.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Ne razveseljuje se v moči konja. Ne veseli se človeških nog.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Gospod se veseli tistih, ki se ga bojijo, tistih, ki upajo v njegovo usmiljenje.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Hvali Gospoda, oh Jeruzalem, hvali svojega Boga, oh Sion.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Kajti utrjuje zapahe tvojih velikih vrat, tvoje otroke je blagoslovil znotraj tebe.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Na tvojih mejah daje mir in te nasičuje z najodličnejšo pšenico.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Svojo zapoved pošilja na zemljo; njegova beseda teče zelo naglo.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Sneg daje kakor volno, slano razsiplje kakor pepel.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Svoj led meče kakor koščke; kdo lahko obstane pred njegovim mrazom?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Razpošilja svojo besedo in jih topi; svojemu vetru povzroča, da piha in vodam, [da] tečejo.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Svojo besedo kaže Jakobu, svoje zakone in svoje sodbe Izraelu.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Z nobenim narodom ni tako postopal in glede njegovih sodb, jih oni niso spoznali. Hvalite Gospoda.

< Salme 147 >