Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
KAPINA Ieowa! Pwe meid kajampwal, en kapina atial Kot; pwe mak eta en kauleki kaul en kapin.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Ieowa kin kotin kauada Ierujalem, o a kin kapokon pena me jalonala ren men Ijrael.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
A kotin kamauiala me lol olar akan, o kotin kitim pena ar olar akan.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
A kin kotin wadok pena uju kan, o kin kida ad arail karoj.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Atail Kaun me lapalap o meid manaman, o jota me kak dedeki duen a erpit.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Ieowa kin kotin kamanada me luet akan, ap jikendi me doo jan Kot akan nan pwel.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Komail kakaul on Ieowa, en wia pwin pajan o danke o kapina atail Kot ian arp.
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Me kin kotin pena kila lan tapok kan, o kotin kamoredi katau on jappa; me kotin kawojada ra pon dol akan.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Me kin kotiki on man akan kan ar, rape pulepul akan, me kin likwir on i.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
A jota kin kotin kupura kelail en oj o, de na en ol amen.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Ieowa kin kotin kupura, me majak i, me kin kaporoporeki a kalanan.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Ierujalem, kapina Ieowa! Jion, kapina om Kot!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Pwe i me kin kotin katenetenedi jal mata en om wanim akan, o kotin kapaiada noum jeri ko, me mimi lole.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
A kin kotiki on irair en jap om muei mau, o kin kotin kamana kin uk korn kajampwalia.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
A kin kotin kadardi on jappa a majan akan, a kujoned kin lokok jili madan.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
A kin kotikidi jno dueta koten o kamoredi poik dueta paj.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
A kin kotin kajedi akel: IJ me kak injenemau ni a kapou?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
A kin majani, ap pan pei pajan, a kin kotin kadar wei an, ap kin pwilewei.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
A kotin kajanjale on Iakop a majan o on Ijrael a kujoned o pun.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
A jota kin kotin wia due on eu wei, i me re jota kin aja ki a pun. Aleluia!
