Salme 147

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Treño t’Ià! Amy te soa ty fijejoañe aman’ Añaharentika; toe fanjàka naho mañeva ty fandrengeañe Aze.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

Ampitomboe’ Iehovà t’Ierosalaime: atonto’e o añombelahi-mavo’ o nte-Israeleoo.

3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Jangane’e ty mikoretse añ’arofo, ho bandie’e o fere’eo.

4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

Volilie’e ty ia’ o vasiañeo; songa kanjie’e ami’ty añara’e.

5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

Jabahinake i Talèn-tikañey, ra’elahy an-kafatrarañe; tsy taka-jehèñe ty hilala’e.

6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Tohaña’ Iehovà o mirèkeo, gorè’e an-tane ty lo-tsereke.

7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

Sabò am-pañandriañañe t’Iehovà; Rengeo t’i Andrianañahare am-piarahañe marovany,

8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

Ie ty mpandafike rahoñe an-dikerañe eñe, naho mpañajary orañe an-tane atoy, naho mampitiry ahetse am-bohitse ey.

9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

Fahana’e hàneñe o bibio, naho o ana-koàke migagakeo.

10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

Tsy ty haozara’ o soavalao ty mahahaha Aze, tsy ty kitson-dahilahy ro ifalea’e.

11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Ondaty mañeveñe ama’eo ro noro’ Iehovà, o mpitamà ty hafatram-pikokoa’eo.

12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

Rengeo t’Iehovà, ry Ierosalaime; onjono t’i Andrianañahare’o, ry Tsiône.

13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

Fa nampifatrare’e o sikadan-dalam-bei’oo; tahie’e o ajalahy ama’oo.

14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

Ampierañerañe’e o efe-tane’oo, vaho ampieneña’e ampemba soa.

15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

Ahitri’e mb’an-tane atoy o fetse’eo, mipirirìtse o taro’eo.

16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

Anjotsoa’e oram-panala hoe volon’ añondry; afiafia’e hoe lavenoke ty fanala.

17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

Afitse’e ami’ty minjikio’e ty havandra’e, ia ty mahafijohañe miatreke ty fangoratsaha’e.

18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

Irahe’e mb’eo o tsara’eo le mitranake iereo; ampitiofe’e o tio’eo, vaho ampidoañe’e rano.

19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

Talilie’e am’ Iakobe ty tsara’e; am’ Israele o fañè’eo naho o fepè’eo.

20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

Tsy nanoe’e izay o tane ila’eo; tsy fohi’ iereo o nafè’eo. Treño t’Ià.