< Salme 147 >

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Lobet den HERRN! Denn es ist gut, unserm Gott zu singen: es ist lieblich, es ziemt sich der Lobgesang.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Der HERR baut Jerusalem, die Verjagten Israels wird er sammeln.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Er heilt, die zerbrochenen Herzens sind, und lindert ihre Schmerzen;
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
er zählt die Zahl der Sterne und nennt sie alle mit Namen.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Groß ist unser Herr und reich an Macht; sein Verstand ist unermeßlich.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Der HERR richtet die Gedemütigten wieder auf, er erniedrigt die Gottlosen bis zur Erde.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Stimmt dem HERRN ein Danklied an, spielt unserm Gott auf der Harfe,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
der den Himmel mit Wolken bedeckt, der Regen bereitet für die Erde und auf den Bergen Gras wachsen läßt;
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
der dem Vieh sein Futter gibt, den jungen Raben, die ihn anrufen!
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Er hat nicht Lust an der Stärke des Rosses, noch Gefallen an den Schenkeln des Mannes;
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
der HERR hat Gefallen an denen, die ihn fürchten, die auf seine Gnade hoffen.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Preise, Jerusalem, den HERRN; lobe, Zion, deinen Gott!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Denn er hat die Riegel deiner Tore befestigt, deine Kinder gesegnet in deiner Mitte;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
er gibt deinen Grenzen Frieden und sättigt dich mit dem besten Weizen.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Er sendet seine Rede auf Erden; gar schnell läuft sein Wort;
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
er gibt Schnee wie Wolle, er streut Reif wie Asche;
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
er wirft sein Eis wie Brocken; wer kann bestehen vor seinem Frost?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Er sendet sein Wort, so zerschmelzen sie; er läßt seinen Wind wehen, so tauen sie auf.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Er läßt Jakob sein Wort verkündigen, Israel seine Satzungen und Rechte.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
So hat er keinem Volk getan, noch läßt er sie wissen seine Rechte. Hallelujah!

< Salme 147 >