Salme 147

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Rühmet Jah, denn er ist gütig; lobsingt unserem Gott, denn er ist lieblich; es ziemt sich Lobgesang.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

Jahwe baut Jerusalem wieder auf, er sammelt die Versprengten Israels.

3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Er heilt, die zerbrochenes Herzens sind, und verbindet ihre Wunden.

4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

Er bestimmt den Sternen eine Zahl, er ruft sie alle mit Namen.

5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

Groß ist unser Herr und reich an Macht; seine Einsicht ist ohne Maß.

6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Jahwe hält die Gebeugten aufrecht, erniedrigt die Gottlosen bis auf den Boden.

7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

Singt Jahwe mit Danksagung, lobsingt unserem Gott auf der Zither!

8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

Der den Himmel mit Wolken bedeckt, der Erde Regen bereitet, die Berge Gras sprossen läßt,

9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

der dem Vieh sein Futter giebt, den jungen Raben, die zu ihm schreien.

10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

Er hat nicht Lust an der Stärke des Rosses, noch an den Schenkeln des Mannes Gefallen.

11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Jahwe hat Gefallen an denen, die ihn fürchten, die auf seine Gnade harren.

12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

Preise Jahwe, Jerusalem; rühme deinen Gott, o Zion!

13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

Denn er hat die Riegel deiner Thore fest gemacht, deine Kinder in dir gesegnet.

14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

Er schafft deinen Grenzen Frieden, sättigt dich mit dem besten Weizen.

15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

Er sendet sein Gebot auf Erden; gar schnell läuft sein Wort.

16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

Er spendet Schnee wie Wolle, streut Reif wie Asche.

17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

Er wirft sein Eis wie Bissen hin; wer kann vor seinem Froste bestehen?

18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

Er entsendet sein Wort und läßt sie schmelzen, läßt seinen Wind wehen, da rinnen Wasser.

19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

Er that Jakob sein Wort kund, Israel seine Satzungen und Rechte.

20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

Keinem Volk hat er also gethan und seine Rechte lehrte er sie nicht. Rühmet Jah!