< Salme 147 >

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Lobet Jehova! Denn es ist gut, unseren Gott zu besingen; denn es ist lieblich, es geziemt sich Lobgesang.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Jehova baut Jerusalem, die Vertriebenen Israels sammelt er.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Der da heilt, die zerbrochenen Herzens sind, und ihre Wunden verbindet;
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
der da zählt die Zahl der Sterne, sie alle nennt mit Namen.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Groß ist unser Herr, und groß an Macht; seiner Einsicht ist kein Maß.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Jehova hält aufrecht die Elenden; er erniedrigt bis zur Erde die Gesetzlosen.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Stimmet Jehova einen Lobgesang an, singet Psalmen unserem Gott mit der Laute!
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Ihm, der die Himmel mit Wolken bedeckt, der Regen bereitet für die Erde, der Gras sprossen läßt auf den Bergen;
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
der dem Vieh sein Futter gibt, den jungen Raben, die da rufen.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Er hat nicht Lust an der Stärke des Rosses, noch Gefallen an den Beinen des Mannes;
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Jehova hat Gefallen an denen, die ihn fürchten, an denen, die auf seine Güte harren.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Rühme, Jerusalem, Jehova! Lobe, Zion, deinen Gott!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Denn er hat befestigt die Riegel deiner Tore, hat deine Kinder gesegnet in deiner Mitte;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Er, der Frieden stellt in deine Grenzen, dich sättigt mit dem Fette des Weizens;
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
der seinen Befehl auf die Erde sendet: sehr schnell läuft sein Wort;
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
der Schnee gibt wie Wolle, Reif wie Asche streut;
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
der sein Eis wirft wie Brocken: wer kann bestehen vor seinem Frost?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Er sendet sein Wort und schmelzt sie; er läßt seinen Wind wehen: es rieseln die Wasser.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Er verkündet Jakob sein Wort, Israel seine Satzungen und seine Rechte.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Keiner Nation hat er also getan; und die Rechte, sie haben sie nicht gekannt. Lobet Jehova!

< Salme 147 >