< Salme 147 >

1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Louez l’Éternel! Car il est beau de célébrer notre Dieu, Car il est doux, il est bienséant de le louer.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
L’Éternel rebâtit Jérusalem, Il rassemble les exilés d’Israël;
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Il guérit ceux qui ont le cœur brisé, Et il panse leurs blessures.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Il compte le nombre des étoiles, Il leur donne à toutes des noms.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Notre Seigneur est grand, puissant par sa force, Son intelligence n’a point de limite.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
L’Éternel soutient les malheureux, Il abaisse les méchants jusqu’à terre.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Chantez à l’Éternel avec actions de grâces, Célébrez notre Dieu avec la harpe!
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Il couvre les cieux de nuages, Il prépare la pluie pour la terre; Il fait germer l’herbe sur les montagnes.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Il donne la nourriture au bétail, Aux petits du corbeau quand ils crient,
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Ce n’est pas dans la vigueur du cheval qu’il se complaît, Ce n’est pas dans les jambes de l’homme qu’il met son plaisir;
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
L’Éternel aime ceux qui le craignent, Ceux qui espèrent en sa bonté.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Jérusalem, célèbre l’Éternel! Sion, loue ton Dieu!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Car il affermit les barres de tes portes, Il bénit tes fils au milieu de toi;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Il rend la paix à ton territoire, Il te rassasie du meilleur froment.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Il envoie ses ordres sur la terre: Sa parole court avec vitesse.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Il donne la neige comme de la laine, Il répand la gelée blanche comme de la cendre;
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Il lance sa glace par morceaux; Qui peut résister devant son froid?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Il envoie sa parole, et il les fond; Il fait souffler son vent, et les eaux coulent.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Il révèle sa parole à Jacob, Ses lois et ses ordonnances à Israël;
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Il n’a pas agi de même pour toutes les nations, Et elles ne connaissent point ses ordonnances. Louez l’Éternel!

< Salme 147 >