Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Alleluia — Louez Yahweh, car il est bon de célébrer notre Dieu, car il est doux, il est bienséant de le louer.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Yahweh rebâtit Jérusalem, il rassemble les dispersés d’Israël.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Il guérit ceux qui ont le cœur brisé, et il panse leurs blessures.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Il compte le nombre des étoiles, il les appelle toutes par leur nom.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Notre Seigneur est grand, et sa force est infinie, et son intelligence n’a pas de limites.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Yahweh vient en aide aux humbles, il abaisse les méchants jusqu’à terre.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Chantez à Yahweh un cantique d’actions de grâces; célébrez notre Dieu sur la harpe!
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Il couvre les cieux de nuages, et prépare la pluie pour la terre; il fait croître l’herbe sur les montagnes.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Il donne la nourriture au bétail, aux petits du corbeau qui crient vers lui.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Ce n’est pas dans la vigueur du cheval qu’il se complaît, ni dans les jambes de l’homme qu’il met son plaisir;
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Yahweh met son plaisir en ceux qui le craignent, en ceux qui espèrent en sa bonté.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Jérusalem, célèbre Yahweh; Sion, loue ton Dieu.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Car il affermit les verrous de tes portes, il bénit tes fils au milieu de toi;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
il assure la paix à tes frontières, il te rassasie de la fleur du froment.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Il envoie ses ordres à la terre; sa parole court avec vitesse.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Il fait tomber la neige comme de la laine, il répand le givre comme de la cendre.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Il jette ses glaçons par morceaux: qui peut tenir devant ses frimas?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Il envoie sa parole, et il les fond; il fait souffler son vent, et les eaux coulent.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
C’est lui qui a révélé sa parole à Jacob, ses lois et ses ordonnances à Israël.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Il n’a pas fait de même pour toutes les autres nations; elles ne connaissent pas ses ordonnances. Alleluia!
