Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Louez Yah, car il est bon de chanter les louanges de notre Dieu; car il est agréable et convenable de le louer.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Yahvé bâtit Jérusalem. Il rassemble les exclus d'Israël.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Il guérit les cœurs brisés, et panse leurs plaies.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Il compte le nombre d'étoiles. Il les appelle tous par leur nom.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Grand est notre Seigneur, et puissant en puissance. Sa compréhension est infinie.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Yahvé soutient les humbles. Il fait tomber les méchants sur le sol.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Chantez à Yahvé avec reconnaissance. Chantez les louanges de notre Dieu sur la harpe,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
qui couvre le ciel de nuages, qui prépare la pluie pour la terre, qui fait pousser l'herbe sur les montagnes.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Il fournit la nourriture pour le bétail, et pour les jeunes corbeaux quand ils appellent.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Il ne se réjouit pas de la force du cheval. Il ne prend aucun plaisir dans les jambes d'un homme.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Yahvé prend plaisir à ceux qui le craignent, en ceux qui espèrent en sa bonté.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Loue Yahvé, Jérusalem! Louez votre Dieu, Sion!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Car il a renforcé les barres de tes portes. Il a béni vos enfants en vous.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Il fait régner la paix dans tes frontières. Il vous remplit avec le meilleur du blé.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Il envoie son commandement à la terre. Sa parole court très vite.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Il donne de la neige comme de la laine, et disperse le givre comme des cendres.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Il fait tomber sa grêle comme des cailloux. Qui peut se tenir devant son froid?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Il envoie sa parole, et les fait fondre. Il fait souffler son vent, et les eaux coulent.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Il montre sa parole à Jacob, ses lois et ses ordonnances à Israël.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Il n'a pas fait cela pour n'importe quelle nation. Ils ne connaissent pas ses ordonnances. Louez Yah!
