Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Hallelujah; for it is good to sing praises unto our God; for it is comely; [him] becometh praise.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
The Lord buildeth up Jerusalem: the outcasts of Israel will he gather together;
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
He that healeth the broken-hearted, and bindeth up their hurts;
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Who counteth the number of the stars; who calleth them all by [their] names.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Great is our Lord, and abundant in power: his understanding is immeasurable.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
The Lord helpeth up the meek: he bringeth down the wicked to the ground.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Lift up a song unto the Lord with thanksgiving; sing praises unto our God with the harp;
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Who covereth the heaven with clouds, who prepareth rain for the earth, who causeth grass to grow upon the mountains;
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Who giveth to the beast its food, to the young ravens which cry.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Not in the strength of the horse hath he delight: nor in the [swiftness of the] legs of man taketh he pleasure.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
The Lord taketh pleasure in those that fear him, that wait for his kindness.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Glorify, O Jerusalem, the Lord: praise thy God, O Zion.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
For he hath strengthened the bars of thy gates; he hath blessed thy children in the midst of thee;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
He who bestoweth peace in thy borders, who satisfieth thee with the best of wheat;
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
He who sendeth forth his decree unto the earth: how swiftly speedeth his word along!
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
He who dispenseth snow like wool; who streweth about the hoarfrost like ashes;
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
He who casteth down his ice like pieces: before his cold who can stand?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
He sendeth out his word, and melteth them: he causeth his wind to blow, and waters run along.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
He declareth his word unto Jacob, his statutes and his ordinances unto Israel.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
He hath not done so unto any nation: and [his] ordinances— these they know not. Hallelujah.
