< Salme 147 >
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!