< Salme 147 >
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Yahweh Pakai vahchoijin umhen! iPathen' u Elohim vahchoi lasah ding hi iti phat-a pha hitam! Ijeh-inem itileh Ama lungset nan adimn in, vahchoi dia lomtah ahi.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Yahweh Pakai in Jerusalem aki ledohsah in, amangtasa Israelte ahin lepui kit in ahi.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Aman lungthimna jong aboldam in, amaha jeng-u jong adamsah in ahi.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Aman ahsi ho asim toh in, amin cheh' in akouvin ahi.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
I-Yahweh Pakaiju hi iti loupi hitam! Athaneina hi akhonna gei ahi! Athil hetthem theina jong mihem hetphah hoi ahipoi.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Yahweh Pakai in mikineosah ho adomsang' in, ahin miphalouho vang toltoh alhobeh' in ahi.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Yahweh Pakai thangvahna la sauvin, semjangto thon Elohim Pathen vahchoila sauvin.
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Aman vanho meilom' in akhun, leiset' a go ajuh lhahsah in, chule molchunga hampa louhing akedohsah' in ahi.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Aman gamsa ho neh ding apen chule va-ah nou ho apenteng aneh diu apejin ahi.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Aman sakol thahatna leh mihem thahatna' a akison-jiu akipapi poi.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Yahweh Pakai chu Ama ging jing hole ami ngailutna longlou chunga kinepna neiho akipa pin ahi.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Vo Jerusalem, Yahweh Pakai loupina vahchoijun! O Zion, na Pathen Elohim vahchoijun.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Ajeh chu Aman nakelkot jol ho alhousah in, chule nakul sunga nachate phatthei aboh' in ahi.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Aman nagamgi tin-uva chamna alensah in, chule nagilkel nauvah an twitah' in navah uvin ahi.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
Vannoi leiset chunga thu-apeh teng jongleh aman gang in ahi.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Aman buhbang jeng jong samul abahsah jin, chule dai-kai jong vutvam kithejal abahsah jin ahi.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Gel-chang jong song kisunglha abahsah jin, adapsah teng jong ama-anga ding jou ding koiham?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
Chujouteng Aman thu apen ahileh ajunlha gamji tan, Aman hui chu asol' in ahileh buhbangho chu twijin alongji tai.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
Aman Jacob henga thu aseipeh in, Israel kom' a a Dan thupeh hole athuhil hochu ahilchen in ahi.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Hitobang hi namdang ho jah' a aseipeh pon, amahon athuhil jong ahepouvin ahi. Yahweh Pakai vahchoijin umhen!