< Salme 147 >
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
BOEIPA te thangthen uh. Mamih kah Pathen tingtoeng he then tih koehnah neh naepnoi rhoeprhui pai.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Jerusalem aka thoh BOEIPA loh a heh tih Israel te a calui.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Lungbuei a rhek rhoek te a hoeih sak tih a hma te a poi pah.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Aisi rhoek ke amah tarhing la a tae tih a ming te rhip a sui.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Mamih kah Boeipa tah len tih a thadueng khaw yet. A lungcuei te tae lek pawh.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Kodo rhoek aka tungaep BOEIPA loh halang rhoek te diklai la a kunyun sak.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
BOEIPA te uemonah neh doo lamtah mamih kah Pathen te rhotoeng neh tingtoeng uh.
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Vaan ke khomai neh a thing tih diklai ham khotlan a hmoel pah dongah tlang ah sulrham a poe sak.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
A pang uh vaengah rhamsa ham neh vangak ca ham a buh a khueh pah.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Marhang kah thayung thamal neh hmae pawt tih, hlang kho dongah khaw aka ngaingaih pawh.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Amah aka rhih so neh a sitlohnah dongah aka ngaiuep ni BOEIPA loh a ngaingaih.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Aw Jerusalem BOEIPA taengah domyok ti lamtah, aw Zion na Pathen te thangthen laeh.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Na vongka kah thohkalh te a caang sak tih na kotak kah na ca rhoek te yoethen a paek.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Na khorhi ah rhoepnah a khueh tih cang tha te nang n'kum sak.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
A olthui te diklai la a tueih tih a ol loh leklek yong.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Vuelsong te tumul bangla a haeh tih vueltling te hmaiphu bangla a yaal.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
A rhaelnu te a tham la a lun vaengah a khosik hmai ah unim aka pai thai?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
A ol a tueih vaengah te rhoek yut tih a hil neh a hmuh vaengah tui la cip.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
A ol te a ol bangla Jakob taengah, a oltlueh neh a laitloeknah Israel taengah a phoe sak.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Te te namtom boeih taengah a saii pawt dongah ni laitloeknah te a ming uh pawh. BOEIPA te thangthen uh.