Salme 147
1 Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Angraeng to saphaw oh; aicae Sithaw khaeah saphawhaih laasak hae hoih; anih saphawhaih loe hoih, anghoe han oh.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
Angraeng mah Jerusalem to sak moe, anghmaa Israel caanawk to tacuu let.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
Poek amro kaminawk to ngantuisak moe, nihcae ih ahmaa to a zaeng pae.
4 Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
Cakaehnawk to a kroek moe, ahmin hoiah kawk boih.
5 Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
Angraeng loe lensawk, thacak parai; anih ih panoekhaih loe boeng thai ai.
6 Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
Kami tlim ah khosah kaminawk loe Angraeng mah tapom tahang; kasae kaminawk loe long ah a vah.
7 Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
Kawnhaih lok thuihaih hoiah Angraeng khaeah laa to sah oh; katoeng kruekhaih hoiah aicae ih Sithaw khaeah saphawhaih laa to sah oh,
8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
Anih mah ni van to tamai hoiah khuk; long ah kho angzosak moe, maenawk nuiah phroh to amprawksak.
9 ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
Taw ih moinawk hoi kahang thaih pangaah caanawk to buh a paek.
10 Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
Anih loe hrang thacakhaih to oep ai moe, kami ih khoknawk nuiah doeh anghoehaih tawn ni.
11 Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
Angraeng loe anih zithaih tawn kami hoi a palungnathaih oep kaminawk nuiah ni anghoe.
12 O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
Aw Jerusalem, Angraeng to pakoeh ah; Aw Zion, na Sithaw to pakoeh ah.
13 Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Anih mah na khongkha takraenghaih thing to thacaksak moe, nangmah thungah na caanawk tahamhoihaih to ang paek.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
Na prae angzithaih ramri ah angdaehhaih to a sak moe, nang to caak kahoih koek buh hoiah zok amhahsak.
15 Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
A lokpaekhaih to long nuiah patoeh naah, a lok loe karangah cawnh.
16 Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
Anih mah long ah dantui to tuumui baktiah kraksak moe, dantui kamkhawk doeh maiphu baktiah a haeh.
17 Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
Qaetui to thlung caret baktiah a haeh; a haeh ih kamding qaetui thungah mi maw angdoe thai tih?
18 Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
A lok to patoeh moe, tui amkawsak; takhi a songsak pongah, tui to longh.
19 Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
A lok to Jakob khaeah patoeh moe, anih mah patuk ih loknawk hoi anih ih lokcaekhaihnawk to Israel khaeah amtuengsak.
20 Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
Prae kalah kaminawk hanah loe to tiah sah pae ai; toe a lokcaekhaihnawk to nihcae mah panoek o ai. Angraeng to saphaw oh.
