Salme 146

1 Min Sjæl! lov Herren!

Treño t’Ià! Rengeo t’Iehovà, ty troko.

2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

Ho rengeko t’Iehovà kanao veloñe; hisabo an’Andrianañahareko te izaho mbe atoy.

3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

Ko iatoa’ areo o roandriañeo, naho o ana-ondatio fa tsy maha-rombake.

4 Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

Miakatse mb’eo ty kofò’e, mimpoly mb’an-tane ao; modo amy andro zay avao ty fañereñerea’e.

5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

Haha naho t’i Andrianañahare’ Iakobe ro mpañimb’ aze. naho Iehovà Andrianañahare’e ro fisalalà’e,

6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

I nanao i likerañey naho ty tane toiy, i riakey, naho ze he’e ama’e ao, i mitan-ty hatò nainai’ey,

7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

I mpañomey to o volevoleñeoy, i manjotso mahakama amo salikoeñeoy. Iehovà ro mpañaha o mirohio,

8 Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

Mampibeake ty goa t’Iehovà; onjone’ Iehovà o mivohotseo, kokoa’ Iehovà o vantañeo.

9 Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Ambena’ Iehovà o ambahinio, onjone’e ty bode-rae naho ty vantotse, fe akelokelo’e ty lala’ i lo-tserekey.

10 Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Hifehe nainai’e t’Iehovà, Andrianañahare’o, ry Tsiône, mb’am-pigadoñan-tariratse añe, Treño t’Ià.