< Salme 146 >
Alléluia! Mon âme, loue l'Éternel!
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
Je louerai l'Éternel, tant que je vivrai; je chanterai mon Dieu, tant que je serai.
3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
Ne vous confiez pas dans les princes, dans les enfants des hommes, qui ne peuvent secourir!
4 Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
Leur souffle s'exhale, ils rentrent dans leur poudre: ce jour-là, c'en est fait de leurs plans.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
Heureux celui à qui le Dieu de Jacob est en aide, et dont l'espoir repose sur l'Éternel son Dieu!
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
Il a fait les Cieux et la terre, la mer et tout ce qu'elle contient; Il garde fidélité éternellement;
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
Il rend justice aux opprimés, donne du pain à ceux qui ont faim; l'Éternel délivre les captifs.
8 Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
L'Éternel ouvre les yeux aux aveugles, l'Éternel relève ceux qui sont affaissés; l'Éternel aime les justes.
9 Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
L'Éternel prend les étrangers sous sa garde; Il restaure la veuve et l'orphelin; mais Il fait dévier la voie de l'impie.
10 Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
L'Éternel règne éternellement. Ton Dieu, ô Sion, subsiste dans tous les âges. Alléluia!