Salme 146

1 Min Sjæl! lov Herren!

Aleluja! Hvali, dušo moja, Jahvu!

2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

Hvalit ću Jahvu sveg života svojeg. Dok me bude, Bogu svom ću pjevati.

3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

Ne uzdajte se u knezove, u čovjeka od kog nema spasenja!

4 Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

Iziđe li duh iz njega, u zemlju svoju on se vraća i propadaju sve misli njegove.

5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

Blago onom kome je pomoćnik Bog Jakovljev, kome je ufanje u Jahvi, Bogu njegovu,

6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

koji stvori nebo i zemlju, more i sve što je u njima; koji ostaje vjeran dovijeka,

7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

potlačenima vraća pravicu, a gladnima kruh daje. Jahve oslobađa sužnje,

8 Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

Jahve slijepcima oči otvara. Jahve uspravlja prignute, Jahve ljubi pravedne.

9 Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Jahve štiti tuđince, sirote i udovice podupire, a grešnicima mrsi putove.

10 Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Jahve će kraljevati dovijeka, tvoj Bog, Sione, od koljena do koljena. Aleluja!