Salme 145
1 Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
Ein lovsong av David. Eg vil upphøgja deg, min Gud, du konge, og eg vil lova namnet ditt æveleg og alltid.
2 Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
Kvar dag vil eg lova deg, og eg vil prisa namnet ditt æveleg og alltid.
3 Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
Stor er Herren og mykje lovsungen, og hans storleik er uransakleg.
4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
Ei ætt skal lova dine verk for ei onnor, og dine storverk skal dei forkynna.
5 Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.
Di høge og herlege æra og dine underverk vil eg grunda på.
6 Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.
Um dine sterke, skræmelege gjerningar skal dei tala, og dine storverk vil eg fortelja um.
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.
Minne-ord um din store godleik skal dei lata strøyma ut, og di rettferd skal dei lovsyngja.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
Nådig og miskunnsam er Herren, langmodig og stor i miskunn.
9 Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.
Herren er god imot alle, og han miskunnar alle sine verk.
10 Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.
Alle dine verk skal prisa deg, Herre, og dine trugne lova deg.
11 De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,
Um herlegdomen i ditt rike skal dei tala, og ditt velde skal dei forkynna,
12 for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
til å kunngjera dine velduge verk for menneskjeborni, og den strålande herlegdom i ditt rike.
13 Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.
Ditt rike er eit rike for alle ævor, og ditt herredøme varer gjenom alle ætter.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.
Herren er stydjar alle som fell, og han reiser alle som er nedbøygde.
15 Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Alle vender augo sine ventande til deg, og du gjev deim deira føda i si tid.
16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
Du let upp handi og mettar alt levande med hugnad.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.
Herren er rettferdig på alle sine vegar og miskunnsam i alle sine verk.
18 Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Herren er nær hjå alle deim som kallar på honom, alle som kallar på honom i sanning.
19 Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
Han gjer etter deira ynskje som ottast honom, og han høyrer deira rop og frelser deim.
20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.
Herren varar alle deim som elskar honom, men alle ugudlege tyner han.
21 Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
Min munn skal mæla um Herrens pris, og alt kjøt skal lova hans heilage namn i all æva og alltid.
