< Salme 145 >
1 Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
(En Lovsang af David.) Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.
2 Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
3 Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.
5 Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.
De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;
6 Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.
de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.
de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.
9 Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.
God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.
10 Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.
Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
11 De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,
De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde
12 for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.
13 Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.
Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).
14 Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.
HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
15 Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;
16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.
Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.
18 Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.
19 Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,
20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.
HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
21 Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.