Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
Blagosloven Gospod, grad moj, koji uèi ruke moje boju, prste moje ratu,
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
Dobrotvor moj i ograda moja, utoèište moje i izbavitelj moj, štit moj, onaj, u koga se uzdam, koji mi pokorava narod moj.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Gospode! šta je èovjek, te znaš za nj, i sin smrtnoga, te ga paziš?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Èovjek je kao ništa; dani su njegovi kao sjen, koji prolazi.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Gospode! savij nebesa svoja, i siði; dotakni se gora, i zadimiæe se.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Sijevni munjom, i razagnaj ih; pusti strijele svoje, i raspi ih.
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Pruži ruku svoju s visine, izbavi me i izvadi me iz vode velike, iz ruku tuðinaca,
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
Kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
Bože! pjesmu novu pjevaæu ti, u psaltir od deset žica udaraæu tebi,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
Koji daješ spasenje carevima, i Davida slugu svojega izbavljaš od ljutoga maèa.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Izbavi me i otmi me iz ruke tuðinaca, kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
Sinovi naši neka budu kao bilje, koje veselo odraste u mladosti; kæeri naše kao stupovi prekrasno izraðeni u dvoru;
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
Žitnice naše pune, obilne svakim žitom; ovce naše nek se množe na tisuæe i na sto tisuæa po stanovima našim.
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
Volovi naši neka budu tovni; neka ne bude napadanja, ni bježanja, ni tužnjave po ulicama našim.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Blago narodu, u kojega je sve ovako! Blago narodu, u kojega je Gospod Bog!
