Salme 144

1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

Av David. Lova vere Herren, mitt berg, som lærde mine hender strid og mine fingrar ufred,

2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

mi miskunn og mi festning, mi borg og min bergar, min skjold og den eg flyr til, han som tvingar mitt folk under meg!

3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?

Herre, kva er ein mann, at du kjenner honom, eit menneskjebarn, at du agtar på det?

4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

Mannen likjest ein pust, hans dagar er som ein kvervande skugge.

5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.

Herre, bøyg din himmel, og stig ned, rør du fjelli so dei ryk!

6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!

Lat ljonet lyna, og spreid deim, send dine piler, og skræm deim!

7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,

Rett henderne ned frå det høge, frels meg og fria meg ut frå dei store vatni, frå handi åt framande,

8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.

dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand.

9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,

Gud, ein ny song vil eg syngja deg, til tistrengs-harpa vil eg syngja deg lov,

10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!

du som gjev kongar frelsa, som friar David, tenaren din, frå det vonde sverd.

11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,

Frels meg og fria meg ut frå handi åt framande, dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand!

12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

So våre søner kann vera i sin ungdom som høgvaksne vokstrar, våre døtter som hyrnestolpar, hogne som til eit slott,

13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;

so våre bur kann vera fulle og gjeva av alle slag, so våre sauer kann auka seg i tusundtal, ja, ti tusundtal på våre marker,

14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.

so våre kyr kann hava kalv, og der ikkje må vera brot og ikkje tap, og inkje klagerop på våre gator.

15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

Sælt er det folk som hev det soleis; sælt er det folk som hev Herren til Gud.