Salme 144

1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

[Psalm lal David] Kaksakin LEUM GOD, eot ku luk! El lutiyu in anwuk, Ac akoeyu nu ke mweun.

2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

El eot ku luk ac mwe loeyuk luk, Nien molela luk su langoeyula, Su nga filiya lulalfongi luk se. El akpusiselye mutanfahl nu ye niuk.

3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?

LEUM GOD, mea mwet uh, tuh kom in akilenulos? Mwet uh ma pilasr, na kom ku lohang nu selos?

4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

Mwet uh oana polo eng se ma tuhwot tuhme; Lusen len lalos oana ohk, su sa na wanginla.

5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.

O LEUM GOD, ikaselik kusrao ac oatume; Kahlye eol uh, ac elos fah fosryak.

6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!

Supweya sarom in akfahsryelik mwet lokoalok lom; Pusrkama pisr nutum, ac oru elos in kaing.

7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,

Asroema poum lucng me. Srukyuyak liki kof loal, ac moliyula. Moliyula liki inpoun mwetsac,

8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.

Su tia fahk kas pwaye, Ac elos kaskas kikiap elos finne fulahk.

9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,

Nga fah onkin soko on sasu nu sum, O God, Nga fah srital ke harp ac on nu sum.

10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!

Kom pa oru tuh tokosra in eis kutangla, Ac kom molella David, mwet kulansap lom.

11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,

Moliyula liki mwet lokoalok sulallal luk; Moliyula liki ku lun mwetsac, Su tia fahk kas pwaye, Ac elos kaskas kikiap elos finne fulahk.

12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

Lela tuh wen natusr, su srakna mwet fusr, In oana sak sunasr ma kapak arulana ku. Lela tuh acn natusr in oana sru loeloes Ma tu ke sruwasrik in lohm sin tokosra.

13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;

Lela tuh nien fil fokin ima lasr in nwanala Ke kain in fahko nukewa. Lela tuh sheep in ima lasr In oswe tausin ac ngoul tausin.

14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.

Lela tuh cow natusr in isus pus Ac in wangin ma isus tuh misa. Lela tuh in wangin pusren asor ke inkanek lasr uh.

15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

Insewowo mutunfacl se su sikyak ouinge nu selos; Aok, insewowo mutunfacl se su LEUM GOD El God lalos!