Salme 144

1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

Yon Sòm David Beni se SENYÈ a, wòch mwen an, ki enstwi men m pou fè lagè, ak dwèt mwen pou batay.

2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

Lanmou dous mwen e sitadèl mwen an, Fòterès mwen ak liberatè mwen an, Boukliye mwen an nan (sila) mwen kache a, Ki soumèt pèp mwen an anba m.

3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?

O SENYÈ, se kisa lòm nan ye pou Ou panse a li? Oswa fis a lòm nan pou Ou panse a Li?

4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

Lòm se tankou yon sèl souf. Jou li yo se tankou yon lonbraj k ap pase.

5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.

Bese syèl Ou yo, O SENYÈ e desann. Touche mòn yo pou yo kab fè lafimen.

6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!

Fè parèt eklè pou gaye yo. Voye flèch Ou pou mete yo nan konfizyon.

7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,

Lonje men Ou soti anwo. Fè m sekou! Delivre m sòti nan gwo dlo yo, nan men etranje yo ak

8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.

bouch kap pale manti yo e men dwat a (sila) ki se men dwat a manti yo.

9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,

Mwen va chante yon chan tounèf a Ou menm, O Bondye; Sou ap dis kòd yo, mwen va chante lwanj a Ou menm,

10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!

Ki konn sove wa yo, ki fè David, sèvitè Li a, chape de nepe lanmò a.

11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,

Fè m sekou e delivre m de men a etranje yo, Bouch a (sila) ki pale desepsyon yo, e men dwat a (sila) ki men dwat a manti yo.

12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

Kite fis nou yo nan jenès yo parèt tankou plant ki fin grandi, e fi nou yo tankou pilye taye ki pou ta embeli yon palè wayal.

13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;

Kite depo nou yo toujou plen, nan bay tout kalite pwodwi. Kite twoupo nou yo pwodwi dè milye e dè di milye nan chan nou yo.

14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.

Kite bèf nou yo ka pote gwo chaj. Pou nou pa gen kase kay, ni kouri kite, e nanpwen moun k ap rele “anmwey” nan lari nou yo.

15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

A la beni pèp ki ranje konsa beni! A la beni pèp ki gen Bondye pou SENYÈ yo beni.