Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
`A salm. Blessid be my Lord God, that techith myn hondis to werre; and my fyngris to batel.
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
Mi merci, and my refuyt; my takere vp, and my delyuerer. Mi defender, and Y hopide in him; and thou makist suget my puple vnder me.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Lord, what is a man, for thou hast maad knowun to him; ether the sone of man, for thou arettist him of sum valu?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
A man is maad lijk vanyte; hise daies passen as schadow.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Lord, bowe doun thin heuenes, and come thou doun; touche thou hillis, and thei schulen make smoke.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Leite thou schynyng, and thou schalt scatere hem; sende thou out thin arowis, and thou schalt disturble hem.
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Sende out thin hond fro an hiy, rauysche thou me out, and delyuere thou me fro many watris; and fro the hond of alien sones.
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
The mouth of which spak vanite; and the riythond of hem is the riyt hond of wickidnesse.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
God, Y schal synge to thee a new song; I schal seie salm to thee in a sautre of ten stringis.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
Which yyuest heelthe to kingis; which ayen bouytist Dauid, thi seruaunt, fro the wickid swerd rauische thou out me.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
And delyuere thou me fro `the hond of alien sones; the mouth of whiche spak vanyte, and the riythond of hem is the riyt hond of wickidnesse.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
Whose sones ben; as new plauntingis in her yongthe. The douytris of hem ben arayed; ourned about as the licnesse of the temple.
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
The selers of hem ben fulle; bringinge out fro this vessel in to that. The scheep of hem ben with lambre, plenteuouse in her goingis out;
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
her kien ben fatte. `No falling of wal is, nether passing ouere; nether cry is in the stretis of hem.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Thei seiden, `The puple is blessid, that hath these thingis; blessid is the puple, whos Lord is the God of it.
