Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
Of David. Blest be the Lord my rock, who trains my hands for war, my fingers for fighting.
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
My rock and my fortress, my tower, my deliverer, my shield, behind whom I take refuge, who lays nations low at my feet.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Lord, what are mortals that you care for them, humans, that you think of them?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
They are like a breath, their days as a shadow that passes.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Lord, bow your heavens and come down: touch the hills, so that they smoke.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Flash forth lightning and scatter them, your arrows send forth and confound them.
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Stretch out your hand from on high; pluck me out of the mighty waters, out of the hands of foreigners,
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
who speak with the mouth of falsehood, and lift their right hand to swear lies.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
O God, a new song I would sing you, on a ten-stringed harp make you music.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
For to kings you give the victory, and David your servant you save.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Snatch me from the cruel sword, rescue me from the hand of foreigners, who speak with the mouth of falsehood, and lift their right hand to swear lies.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
May our sons in their youth be as plants well tended: our daughters like cornices carved as in palaces.
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
May our barns be bursting with produce of all kinds. In the fields may our sheep bear by thousands and ten thousands.
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
May our cattle be fat, our walls unbreached, may no cry of distress ring in our streets.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Happy the people who fares so well: and so fares the people whose God is the Lord.
