Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
“By David.” Blessed be the Lord my Rock, who exerciseth my hands for the battle, my fingers for the war:
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
My kindness, and my strong-hold; my high tower, and my deliverer; my shield, and he in whom I trust; who subdueth my people under me.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Lord, what is man, that thou takest cognizance of him: the son of a mortal, that thou regardest him!
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Man is like the breath: his days are like a passing shadow.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
O Lord, bend thy heavens, and come down: touch the mountains, that they may smoke.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Cast forth lightning, and scatter them: send out thy arrows, and confound them.
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Stretch out thy hands from above; rid me, and deliver me out of great waters, from the hand of the children of the stranger.
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
Whose mouth speaketh vanity, and whose right hand is the right hand of falsehood.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
O God, a new song will I sing unto thee: upon the ten-stringed psaltery will I sing praises unto thee.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
[Thou art he] that giveth victory unto kings: who riddeth David his servant from the evil-bringing sword.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Rid me, and deliver me from the hand of the children of the stranger, whose mouth speaketh vanity, and whose right hand is the right hand of falsehood.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
So that our sons may be like plants, grown up in their youth: our daughters, like corner-pillars, sculptured in the model of a palace.
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
May our garners be full, furnishing all manner of store: our sheep bringing forth thousands and ten thousands in our open pastures.
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
May our oxen be strong to labor: may there be no breach, nor migration, nor loud complaint in our streets.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Happy the people, that fare thus: happy the people, whose God is the Lord.
