Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
[A Psalm] of David. Blessed be Jehovah my rock, who teacheth my hands to war, my fingers to fight;
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
My mercy and my fortress, my high tower and my deliverer, my shield and he in whom I trust, who subdueth my people under me!
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Jehovah, what is man, that thou takest knowledge of him, the son of man, that thou takest thought of him?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Man is like to vanity; his days are as a shadow that passeth away.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Jehovah, bow thy heavens, and come down; touch the mountains, that they smoke;
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Cast forth lightnings, and scatter them; send forth thine arrows, and discomfit them:
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Stretch out thy hands from above; rescue me, and deliver me out of great waters, from the hand of aliens,
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
Whose mouth speaketh vanity, and their right hand is a right hand of falsehood.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
O God, I will sing a new song unto thee; with the ten-stringed lute will I sing psalms unto thee:
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
Who givest salvation unto kings; who rescuest David thy servant from the hurtful sword.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Rescue me, and deliver me from the hand of aliens, whose mouth speaketh vanity, and their right hand is a right hand of falsehood.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
That our sons may be as plants grown up in their youth; our daughters as corner-columns, sculptured after the fashion of a palace:
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
Our granaries full, affording all manner of store; our sheep bringing forth thousands, ten thousands in our pastures;
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
Our kine laden [with young]; no breaking in and no going forth, and no outcry in our streets.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Blessed the people that is in such a case! Blessed the people whose God is Jehovah!
