Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
Davidov. Blagoslovljen Jahve, hridina moja: ruke mi uči boju a prste ratu.
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
On je ljubav moja i tvrđava moja, zaštita moja, izbavitelj moj, štit moj za koji se sklanjam; on mi narode stavlja pod noge!
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
Što je čovjek, o Jahve, da ga poznaješ, što li čedo ljudsko da ga se spominješ?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Poput daška je čovjek, dani njegovi kao sjena nestaju.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
Jahve, nagni svoja nebesa i siđi, takni bregove: i zadimit će se!
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Sijevni munjom i rasprši dušmane, odapni strijele i rasprši ih!
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Ruku pruži iz visina, istrgni me i spasi iz voda beskrajnih, iz šaka sinova tuđinskih:
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
Pjevat ću ti, Bože, pjesmu novu, na harfi od deset žica svirat ću.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
Ti daješ pobjedu kraljevima, koji si spasio Davida, slugu svojega. Od pogubna mača
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
spasi mene, oslobodi me iz ruke tuđinske; laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
Daj da nam sinovi budu kao biljke što rastu od mladosti svoje; a kćeri naše kao stupovi ugaoni, krasne poput hramskog stupovlja;
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
da nam žitnice budu pune svakog obilja, s plodovima svakojakim u izobilju;
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
ovce naše plodile se na tisuće, plodile se beskrajno na našim poljima; stoka naša neka bude tovna! U zidinama nam ne bilo proboja ni ropstva ni plača na ulicama našim!
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Blago narodu kojem je tako, blago narodu kojem je Jahve Bog!
