Salme 144
1 Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
David kah Caemtloek ham ka kutdawn neh caemrhal ham ka kut aka cang puei, ka lungpang BOEIPA tah a yoethen pai saeh.
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
Ka sitlohnah neh ka rhalvong, ka imsang neh kai ham kai aka hlawt ka photling, ka hmuiah ka pilnam aka hnaa amah dongah ni ka ying.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
BOEIPA aw hlang te metlam nim na ming tih amah hlanghing capa te amah la na moeh.
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
Hlang he a hohing la lutlat tih a khohnin khaw mueihlip bangla khum.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
BOEIPA namah kah vaan ke koisu lamtah ha rhum laeh. Tlang ke puei lamtah khuu uh kangna saeh.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
Rhaek daeh sak lamtah amih te taekyak lah. Na thaltang dong lamtah amih te khawkkhek lah.
7 Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
Hmuensang lamkah na kut yueng lamtah kai m'paco lah. Tui len lamkah khaw, kholong hlang kah kut lamlong khaw kai n'huul lah.
8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
Amih ka te a poeyoek la cal uh tih a bantang bantang ah laithae om.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
Pathen namah taengah laa thai ka sa saeh lamtah namah te thangpa parha neh kan tingtoeng eh.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
Manghai rhoek te loeihnah aka pae tih a sal David te boethae cunghang lamloh aka paco.
11 Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
Kai he m'paco lamtah kholong ca rhoek kut lamloh kai n'huul lah. Amih ka te a poeyoek la cal tih a bantang bantang ah a honghi kak la om.
12 at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
Kaimih koca rhoek tah a camoe vaengah mupoe bangla rhoeng. Ka tu rhoek te bawkim muei la a saek rhungsut bangla omuh.
13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
Ka thaidi loh a com a luem lamkah te a khawk la a dang. Ka khohmuen ah ka boiva loh thawt tih pungtai.
14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
Ka boeihlum aka tloeng khaw puut pawt tih khumpael pawh. Te dongah henah loh kaimih toltung ah om pawh.
15 Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
Amah kah pilnam te tah a yoethen pai. BOEIPA te a Pathen la aka khueh pilnam te tah a yoethen pai.
