Salme 142

1 En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.

A maschil of David, when he was in the cave; a prayer. With my voice I cry out for help to Yahweh; with my voice I plead for Yahweh's favor.

2 Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.

I pour out my lament before him; I tell him my troubles.

3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

When my spirit is weak within me, you know my path. In the way that I walk they have hidden a trap for me.

4 Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

I look to my right and and see that there is no one who cares about me. There is no escape for me; no one cares about my life.

5 Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

I called out to you, Yahweh; I said, “You are my refuge, my portion in the land of the living.

6 Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.

Listen to my call, for I have been brought very low; rescue me from my persecutors, for they are stronger than I.

7 Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.

Bring my soul out of prison so that I may give thanks to your name. The righteous will gather around me because you have been good to me.”