Salme 142

1 En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.

[David kah Hlohlai, lungko khuila a om vaengkah Thangthuinah]. BOEIPA taengla ka ol neh ka pang tih BOEIPA taengah ka ol neh n'rhen lah ka ti.

2 Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.

A mikhmuh ah ka kohuetnah ka kingling tih ka citcai khaw a mikhmuh ah ka phoe.

3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

Ka khuikah ka mueihla rhae tih ka pongpa nah caehlong ah kai ham pael tung cakhaw ka hawn he na ming.

4 Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

Bantang la paelki lamtah kai ham ka hmat hlang om pawh tila hmu van lah. Kai ham tah thuhaelnah khaw bing coeng tih ka hinglu aka toem khaw om pawh.

5 Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

BOEIPA taengah ka pang tih, “Namah he mulhing khohmuen ah ka hlipyingnah neh ka khoyo coeng,” ni ka ti.

6 Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.

Mat ka tlayae coeng dongah ka tamlung taengla hnatung lah. Kai lakah aka tlung tih kai aka hloem rhoek taeng lamloh kai n'huul lah.

7 Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.

Kai hinglu he rhomhmop lamloh coe sak lamtah na ming te uem saeh. Kai he nan thuung ham coeng dongah aka dueng rhoek tah kamah taengah a bulbo uh ni.