Salme 141

1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, mǝn Sanga nida ⱪildim; Yenimƣa tezdin kǝlgǝysǝn; Sanga nida ⱪilƣinimda awazimni angliƣaysǝn.

2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.

Duayimni angliƣiningda, Sanga sunulƣan huxbuydǝk yeⱪimliⱪ bolsun, Ⱪolumning kɵtürülüxi sunulƣan kǝqlik ⱪurbanliⱪtǝk ⱪobul bolsun.

3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Aƣzim aldida kɵzǝtqi turƣuzƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Lǝwlirim dǝrwazisini saⱪliƣaysǝn;

4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!

Kɵnglümni ⱨeqⱪandaⱪ yaman ixⱪa, Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarƣa xerik bolup, rǝzillik ⱪilixⱪa mayil ⱪilmiƣaysǝn. Meni ularning nemǝtliridin ⱨeq yegüzmigǝysǝn!

5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.

Ⱨǝⱪⱪaniy adǝm meni ursun — Bu manga meⱨribanliⱪtur; Manga tǝnbiⱨ bǝrsun — Bu bolsa, bexim rǝt ⱪilmaydiƣan, ⱪuyulƣan esil maydǝk bolidu. Qünki mening duayim yǝnila xularning rǝzilliklirigǝ ⱪarxi bolidu.

6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.

Ularning ⱨakimliri tik yarlardin taxliwetilgǝndǝ, [Hǝlⱪ] mening sɵzlirimni anglaydu; Qünki bu sɵzlǝr xerindur.

7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)

Birsi otun yarƣanda yǝrgǝ qeqilƣan yerindilardǝk, Mana, ustihanlirimiz tǝⱨtisara ixiki aldida qeqiwetildi; (Sheol h7585)

8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!

Bǝrⱨǝⱪ, kɵzlirim Sangila tikilip ⱪaraydu, Pǝrwǝrdigar Rǝbbim; Sanga tayinimǝn; Jenimni harab ⱪilip taxliwǝtmigǝysǝn.

9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.

Ularning manga salƣan ⱪiltiⱪidin, Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarning tuzaⱪliridin meni saⱪliƣaysǝn;

10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

Rǝzillǝr ɵzining torliriƣa yiⱪilsun, Mǝn bolsam — ɵtüp ketimǝn.