Salme 141
1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
MAING Ieowa, i kin likwir wong komui, kom kotin madang dong ia; kom kotin ereki ngil ai, ni ai pan likwir wong komui.
2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
Kom kotin kasampwaleki ai kapakap dueta mairong isis; o pokadan pa i kat dueta mairong eu ni sautik.
3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
Maing Ieowa, kom kotin sinsila au ai, o pera kil en au ai.
4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
O der kotin kainong ong me sued kot mongiong i, pwe i ender iang me doo sang Kot akan wiada me sued, o i ender iang ir kangkang, me re kin iauki.
5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
Me pung amen en kame ia ni a kadek, o kapung ia, pwe iei me pan mau ong ia dueta le ong mong ai, mepukat i sota pan kang, o i kin kapakap ansau karos, pwe ren der wiai ong ia me sued.
6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
Kalua parail en pisikendi sang pon paip; irail ap pan duki ong ai padak o asa, me ir me mau.
Duen amen pan wera pasang sap, iduen ti’t akan, me lokidokila ni kailan wasan mela. (Sheol h7585)
8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
Ari so, mas ai kin ariri komui, Maing ai Kot, i liki komui, kom der kotin kasapokela maur i.
9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
Pera wei sang ia insar, me re kaonop ong ia, o song en men kol ia di ren me morsued akan.
10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
Me doo sang Kot akan en pein lodi ong arail insar, a ngai en dauli.
