Salme 141

1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

Psaume de David.

2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.

Que ma prière soit dirigée comme un encens en votre présence: que l’élévation de mes mains soit un sacrifice du soir.

3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Mettez, Seigneur, une garde à ma bouche, et une porte autour de mes lèvres.

4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!

N’inclinez pas mon cœur à des paroles de malice, pour prétexter des excuses à mes péchés,

5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.

Le juste me reprendra dans sa bonté, et il me corrigera; mais l’huile d’un pécheur ne parfumera pas ma tête.

6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.

Attachés à une pierre, leurs juges ont été précipités. Ils écouteront mes paroles, parce qu’elles sont puissantes;

7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)

Comme une terre compacte, rompue par le soc, se répand sur la terre, (Sheol h7585)

8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!

Parce que vers vous, Seigneur, Seigneur, se sont élevés mes yeux; qu’en vous j’ai espéré, ne m’ôtez pas mon âme.

9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.

Gardez-moi du lacs qu’ils m’ont dressé, et des pierres d’achoppement de ceux qui opèrent l’iniquité.

10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

Les pécheurs tomberont dans son filet: pour moi, je suis seul, jusqu’à ce que je passe.