Salme 141

1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

Psaume de David. Éternel! je t’ai invoqué; hâte-toi vers moi. Prête l’oreille à ma voix, quand je crie à toi.

2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.

Que ma prière vienne devant toi comme l’encens, l’élévation de mes mains comme l’offrande du soir!

3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Mets, ô Éternel! une garde à ma bouche, veille sur l’entrée de mes lèvres.

4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!

N’incline mon cœur à aucune chose mauvaise, pour pratiquer de méchantes actions avec des hommes qui sont des ouvriers d’iniquité; et que je ne mange pas de leurs délices.

5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.

Que le juste me frappe, c’est une faveur; qu’il me reprenne, c’est une huile excellente; ma tête ne la refusera pas, car ma prière sera encore là dans leurs calamités.

6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.

Que leurs juges soient précipités des rochers, alors ils entendront mes paroles, car elles sont douces.

7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)

Nos os sont dispersés à la gueule du shéol, comme quand on coupe et qu’on fend [du bois] sur la terre. (Sheol h7585)

8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!

Car, ô Éternel, Seigneur! mes yeux sont sur toi, je me confie en toi; n’abandonne pas mon âme.

9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.

Garde-moi du piège qu’ils m’ont tendu, et des lacets des ouvriers d’iniquité.

10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

Que les méchants tombent dans leurs propres filets, tandis que moi je passe outre.