< Salme 141 >
1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
A Psalm of David. LORD, I cry to thee: make haste to me; give ear to my voice, when I cry to thee.
2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
Let my prayer be set forth before thee [as] incense; [and] the lifting up of my hands [as] the evening sacrifice.
3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my lips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
Incline not my heart to [any] evil thing, to practice wicked works with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.
5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
Let the righteous smite me; [it shall be] a kindness: and let him reprove me; [it shall be] an excellent oil, [which] shall not break my head: for yet my prayer also [shall be] in their calamities.
6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
When their judges are overthrown in stony places, they shall hear my words; for they are sweet.
7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol )
Our bones are scattered at the grave's mouth, as when one cutteth and cleaveth [wood] upon the earth. (Sheol )
8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
But my eyes [are] to thee, O GOD the LORD: in thee is my trust; leave not my soul destitute.
9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
Keep me from the snare [which] they have laid for me, and the gins of the workers of iniquity.
10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
Let the wicked fall into their own nets, whilst I escape.