< Salme 141 >
1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
A Psalm of David. LORD, I have called upon thee; make haste unto me: give ear unto my voice, when I call unto thee.
2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
Let my prayer be set forth as incense before thee; the lifting up of my hands as the evening sacrifice.
3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my tips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
Incline not my heart to any evil thing, to be occupied in deeds of wickedness with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.
5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
Let the righteous smite me, [it shall be] a kindness; and let him reprove me, [it shall be as] oil upon the head; let not my head refuse it: for even in their wickedness shall my prayer continue.
6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
Their judges are thrown down by the sides of the rock; and they shall hear my words; for they are sweet.
7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol )
As when one ploweth and cleaveth the earth, our bones are scattered at the grave’s mouth. (Sheol )
8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
For mine eyes are unto thee, O GOD the Lord: in thee do I put my trust; leave not my soul destitute.
9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
Keep me from the snare which they have laid for me, and from the gins of the workers of iniquity.
10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
Let the wicked fall into their own nets, whilst that I withal escape.