< Salme 141 >

1 Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
“For the leader of the music. A psalm of David.” I cry to thee, O LORD! make haste unto me! Give ear to my voice, when I cry unto thee!
2 Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
Let my prayer come before thee as incense, And the lifting-up of my hands, as the evening sacrifice!
3 Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
Set a watch, O LORD! before my mouth; Guard the door of my lips!
4 Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
Let not my heart incline to any evil thing; Let me not practise wickedness with the doers of iniquity, And let me not eat of their delicacies!
5 Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
Let the righteous smite me, —it shall be a kindness; Let him reprove me, and it shall be oil for my head; Let him do it again, and my head shall not refuse it; But now I pray against their wickedness!
6 Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
When their judges are hurled over the side of the rock, They shall hear how pleasant are my words.
7 Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
So are our bones scattered at the mouth of the underworld, As when one furroweth and ploweth up the land. (Sheol h7585)
8 Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
But to thee do my eyes look, O Lord Jehovah! In thee is my trust; Let not my life be poured out!
9 Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
Preserve me from the snares which they have laid for me, And from the nets of evil-doers!
10 Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
Let the wicked fall together into their own traps, Whilst I make my escape!

< Salme 141 >