Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

In finem, Psalmus David. Eripe me Domine ab homine malo: a viro iniquo eripe me.

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

Qui cogitaverunt iniquitates in corde: tota die constituebant prælia.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

Acuerunt linguas suas sicut serpentis: venenum aspidum sub labiis eorum.

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Custodi me Domine de manu peccatoris: et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

absconderunt superbi laqueum mihi: Et funes extenderunt in laqueum: iuxta iter scandalum posuerunt mihi.

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

Dixi Domino: Deus meus es tu: exaudi Domine vocem deprecationis meæ.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Domine, Domine virtus salutis meæ: obumbrasti super caput meum in die belli:

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Ne tradas me Domine a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me, ne derelinquas me, ne forte exaltentur.

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Cadent super eos carbones, in ignem deiicies eos: in miseriis non subsistent.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Vir linguosus non dirigetur in terra: virum iniustum mala capient in interitu.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Cognovi quia faciet Dominus iudicium inopis: et vindictam pauperum.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Verumtamen iusti confitebuntur nomini tuo: et habitabunt recti cum vultu tuo.